
Ajax-bet: Jordan Henderson skadet med England
Jordan Henderson er langtfra kommet godt fra land i Ajax Amsterdam, og nu forlyder det, at englænderen bliver nødt til at tilbringe flere uger på skadesbænken.

Det var lige, hvad der manglede.
Jordan Henderson er kommet skidt fra land i Ajax Amsterdam, hvor det blot er blevet til én enkelt sejr.
Det ser nu ud til, at den næste sejr lader vente på sig. I hvert fald har klubbens træner, som stopper til sommer, bekræftet, at Henderson bliver i England for at genoptræne efter en skade, som han pådrog sig i landsholdslejren.

– Henderson har fået et tilbageslag, så det er noget nyt. Han fik et tilbageslag dagen før den seneste landskamp.
– Han bliver i England og genoptræner sammen med det medicinske personale i den engelske landsholdslejr, fortæller John van ‘t Schip på et pressemøde.
Jordan Henderson vendte tilbage til europæisk fodbold efter et mislykket ophold i saudiarabiske Al-Ettifaq, som han forlod efter et lille halvt år i klubben.
Siden skiftet til Ajax har Jordan Henderson optrådt ni gange og blot vundet én enkelt kamp for den hollandske storklub.