LaLiga

Medie: Real Madrid klar med forlængelse af erfaren duo

Real Madrid er kun få dage fra at kunne præsentere forlængelsen af to af klubbens rutinerede spillere. Det skriver den spanske avis AS onsdag aften.

Real Madrids spillere, med Nacho og Lucas Vazquez i gruppen, jubler efter en scoring mod Rayo Vallecano
Foto:
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

De har spillet 691 kampe til sammen, men til sommer udløber deres kontrakter i Real Madrid.

Både Lucas Vázquez og Nacho er et produkt af ungdomsafdelingen hos den spanske storklub, men begge stirrer ind i en sommer uden kontrakt.

Hvert fald på papiret, for bag kulisserne er arbejdet godt i gang med at sikre nye kontrakter til de to rutinerede kræfter. Det erfarer spanske AS onsdag.

34-årige Nacho og den to år yngre Vázquez har spillet centrale roller for manager Carlo Ancelottis hold i indeværende sæson.

For nok er de ikke faste startere, når italieneren skal sætte sit hold, men de er ofte blandt de første han kigger på, når der skal skiftes ind undervejs.

Således har Nacho fået spilletid i 21 af sæsonens 29 kampe i LaLiga – flere af dem endda med anførerbindet om armen. For Vázquez lyder sæsontotalen på 22.

Den spanske avis forventer, at Real Madrid offentliggør nyheden i næste uge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P