LaLiga

Veteranen Parejo forlænger i Villarreal

Dani Parejo har tirsdag forlænget sin kontrakt i spanske Villarreal.

Real Madrid, QPR, Getafe, Valencia og Villarreal.

34-årige Dani Parejo har været vidt omkring i sin karriere, men nu lader det til, at han har fundet stedet, hvor han lader sig pensionere.

Den spanske midtbanespiller har nemlig forlænget sin kontrakt med Villarreal til 2026 – hvor han vil være 37.

Dani Parejo vandt i sin første sæson i Villarreal Europa League, da han scorede spaniernes femte spark i straffesparkskonkurrencen mod Manchester United.

Det gjorde samtlige hans holdkammerater også, og først da Manchester United-målmand David de Gea brændte englændernes 11. spark fra pletten, kunne Villarreal lade sig fejre som vindere.

Indtil videre er det blevet til 182 kampe for Den Gule Ubåd – mens han står noteret for i alt 481 kampe i den spanske LaLiga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P