
Medie: United slår ikke til – sender flop tilbage til sommer
Ifølge italienske medier gør Manchester United ikke brug af den købsoption, de har på Sofyan Amrabat, der er lejet i Fiorentina.

I sommer hentede Manchester United Sofyan Amrabat på en lejeaftale i Fiorentina.
Men det har ikke været en dans på roser i Premier League for den marokkanske midtbanespiller.
Fem gange har Amrabat været at finde i startopstillingen i sine i alt 14 optrædener for ‘De Røde Djævle’ i Premier League – og blot 24 minutter de seneste fem kampe.
Derfor kommer det måske heller ikke som den største overraskelse, at han snart er fortid i den engelske klub.
Ifølge det italienske medie Gazetta dello Sport via Calciomercato har Manchester United nemlig ikke tænkt sig at aktivere den købsoption, de har med i Amrabats kontrakt.
Han skal derfor tilbage til Fiorentina til sommer, men der skal måske heller ikke være længe.
Calciomercato mener nemlig at vide, at den 27-årige Amrabat er på ønskelisten hos Juventus.
Torino-klubben har dog andre prioriteter foran Amrabat, hvor især Atalantas Teun Koopmeiners nævnes.

Sofyan Amrabat gjorde sig særdeles bemærket under VM i Qatar, hvor han tiltrak sig flere bejlere i den europæiske elite.
Han har i alt spillet 338 kampe i sin professionelle klub-karriere, og det er også blevet til 56 opgør på for Marokkos landshold.