International Fodbold

Ærefuld Declan Rice efter udnævnelse: Var tom for ord

Når England træder ind på Wembley tirsdag aften, så bliver det Declan Rice, som går forrest. Det er første gang, han bærer anførerbindet for sit landshold, og på pressemødet mandag, fortalte han om sin reaktion, da han fik nyheden.

Declan Rice klapper ud til fans på Wembley efter landskampen for England mod Brasilien
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Harry Kane plejer at være anfører for England.

Angriberen døjer dog med en skade, og derfor har Kyle Walker ageret reserveanfører. Men i lørdagens kamp mod Brasilien humpede også han fra banen med en skade.

I fraværet af de to faste anfører har landstræner Gareth Southgate valgt at pege på Arsenals Declan Rice som anfører til tirsdagens testkamp mod Belgien.

Og den nyhed var den 25-årige englænder glad ved.

– Jeg var stum og tom for ord, da han (Southgate, red.) fortalte mig i går søndag, at jeg skulle være anfører. Jeg gav han et kram og trykkede hans hånd, og takkede ham mange gange, udtaler Rice på pressemødet mandag.

Gareth Southgate gav Rice debut på landsholdet i 2019, og siden er det blevet til 49 kampe. Og Arsenal-dynamoen stortrives under Southgate.

– Siden jeg første dag på holdet, har han fået mig til at føle mig hjemme. Jeg har været meget tryg ved at spille under ham, og min selvtillid er virkelig vokset.

Declan Rice klapper ud til fans på Wembley efter landskampen for England mod Brasilien
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

– At gå ud forrest – til min kamp nummer 50 foran venner og familie – er en kæmpe ære. Jeg tror, I kan se det på mit ansigt, slutter en storsmilende Declan Rice på pressemødet.

Kampen mellem England og Belgien spilles tirsdag aften klokken 20:45, og den kan streames på TV2 Play.

Også Danmark har en debuterende anfører, når Færøerne venter på Brøndby Stadion tirsdag. Læs mere her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P