Tog fra Bayern til Inter: Det handler om glæde
Bnejamin Pavard forlod i sommer sydtyske Bayern München til fordel for italienske Inter – et skifte, som han langt fra virker til at have fortrudt.
I sommer vinkede franske Benjamin Pavard farvel til Bayern München og det sydlige Tyskland.
I stedet skrev han under på en aftale med Milano-klubben Inter.
Her har han lige nu, sammen med sine nye holdkammerater, sat kursen mod det italienske mesterskab.
Foruden den sportslige succes er der dog også flere faktorer med til, at han så absolut ikke virker til at have fortrudt sit skifte.
– Jeg har fundet et fantastisk land, hvor fansene er utrolige og det er sjovt at spille. Det handler om glæde.
– Jeg kan se mig selv blive i Milano i mange år, siger han ifølge mediet Telefoot.
Benjamin Pavard står i denne sæson noteret for 17 kampe i Serie A.
Inter indtager aktuelt førstepladsen i den bedste italienske række med hele 14 point ned til AC Milan på andenpladsen.