Cancelo raser over Guardiola: Spredte løgne om mig
Joao Cancelo forlod sidste sommer Manchester City på en lejeaftale til fordel for FC Barcelona – nu har den portugisiske back åbnet op om forholdet til Pep Guardiola, som tilsyneladende er knap så godt.
Joao Cancelo og Pep Guardiola er ikke just perlevenner.
Selvom den portugisiske stjerne nød stor succes i Manchester City, så har det ikke være sus og dus hele vejen igennem.
I opløbet til Cancelos skifte var portugiseren nemlig ude i kulden, hvor holdkammeraterne Rico Lewis og Nathan Aké var foretrukket.
Pep Guardiola udtalte sig efterfølgende om, at Joao Cancelo var dybt utilfreds med, at de to var foran ham i køen – noget som portugiseren benægter.
– Der blev fortalt løgne om mig. Jeg har aldrig været en dårlig holdkammerat for dem, og du kan spørge enten Aké eller Rico. Jeg har intet overlegenheds- eller mindreværdskompleks over for dem, men det er managerens mening.
– Jeg blev i klubben, fordi det ikke er sandt. Jeg synes, at Manchester City var en smule utaknemmelige over for mig, da de sagde det, fordi jeg var en meget vigtig spiller i de år, jeg var der.
– Jeg svigtede aldrig mit ansvar overfor klubben og fansense, og jeg gav altid alt. Jeg husker dengang, hvor jeg blev røvet og angrebet, og næste dag spillede jeg på Emirates mod Arsenal.
– Det er ting, man ikke glemmer. Jeg forlod min kone og datter alene derhjemme rædselsslagen. Men folk vil kun huske, hvad Guardiola siger, fordi der er mere pondus, når han udtaler sig, end når jeg gør, fortæller Joao Cancelo i et interview med det portugisiske medie Abola.
I Manchester City-tiden nåede portugiseren at spille 154 kampe, hvor han bidrog med ni scoringer og 22 oplæg.
I denne sæson har Cancelo også været blandt Xavis foretrukne i FC Barcelona, og klubben håber da også at kunne holde på ham.