Premier League

Medie: United vil sætte kløerne i Leicester-stjerne

Manchester United er angiveligt interesserede i at hente Leicester-stjernen Kiernan Dewsbury-Hall til klubben grundet englænderens imponerende form i Championship.

Kiernan Dewsbury-Hall i kamp imod Chelsea.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kiernan Dewsbury-Hall orkestrerer Leicesters midtbane.

Den 25-årige englænder har også en stor andel i Premier League-nedrykkernes flotte sæson i Championship.

Det har også fået flere af klubberne i Englands bedste række til at holde godt øje med Leicester-stjernen.

Kiernan Dewsbury-Hall i kamp imod Chelsea.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet 90min har Manchester United allerede været i kontakt med Dewsbury-Halls entourage, blot for at forhøre sig om den 25-årige englænder.

Ligeledes meldes Brighton stærkt interesserede, som i januar angiveligt bød 20 millioner pund, hvilket svarer til cirka 170 millioner danske kroner, på Leicester-profilen.

Prisen på Dewsbury-Hall afhænger gevaldigt af, om Leicester rykker op eller ej.

Hvis Leicester rykker op, så lyder prisen på 40 millioner pund, og hvis det ikke lykkes, er det i stedet 25 millioner pund.

Det svarer til henholdsvis cirka 350 millioner danske kroner, hvis klubben rykker op, og cirka 220 millioner kroner, hvis det ikke lykkes.

Det er heller ikke så mærkeligt, at Leicester-stjernen kommer til at koste.

Kiernan Dewsbury-Hall har nemlig spillet 41 kampe for The Foxes i denne sæson, hvor englænderen har kvitteret med ti scoringer og 12 oplæg.

Officielt: Ny klub undersøges for brud på Premier League-regler

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P