Negativ rekord tangeret i Jon Dahl-debut
Jon Dahl Tomassons debut som svensk landstræner vil blive husket for et stort nederlag til Portugal, mens en negativ svensk landsholdsrekord samtidig også blev tangeret i det, der skulle have været danskerens store aften.
Hele 5-2.
Så stort tabte Sverige torsdag aften til Portugal i en testkamp mellem de to nationer.
Det var samtidig også Jon Dahl Tomassons debut som svensk landstræner, hvor danskeren blev ansat for knap en måned siden.
Efter kampen holdte den danske træner dog hovedet højt, hvor han så på tingene i et større perspektiv.
Men selvom den nye svenske landstræner nok hurtigt vil glemme sin debutkamp, så gør statistikkerne det næppe.
Jon Dahl oven på portugisisk afklapsning: Tager små skridtFor ifølge X-profilen Gracenote Live tangerede Sveriges landshold nemlig en negativ rekord i nederlaget til Portugal.
Profilen, der blandt andet leverer fodboldstatistikker og fakta, skriver nemlig efter kampen, at det kun er anden gang i 35 år, at Sverige har lukket fem mål ind i en kamp.
Sidst, det skete, var i VM-kvalifikationskampen mod Tyskland i 2013, hvor Sverige tabte med 5-3.
Jon Dahl og resten af det svenske landshold får dog mulighed for at tage revanche mandag den 25. marts.
Her møder Sverige nemlig Albanien i en ny træningskamp hjemme på Friends Arena.