Championship

Leicester langer ud: Indgiver retssager mod PL og EFL

Leicester City er havnet i den samme suppedas, som hærger Everton og Nottingham Forest angående økonomiske vanskeligheder, og nu langer klubben selv ud efter Premier League og ‘The English Football League’ (EFL).

Leicester-spillerne brokker sig til dommeren efter et gult kort.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Leicester er røget i totterne på Premier League og ‘The English Football League’ (EFL).

Fredag eftermiddag har klubben udgivet en pressemeddelelse, hvori klubben meddeler, at den vil tage Premier League og EFL i retten.

Meldingen kommer i kølvandet på torsdagens nyhed, hvor Premier League offentliggjorde, at ligaen undersøger klubbens økonomi i henhold til regler om rentabilitet og økonomisk bæredygtighed.

Leicester-spillerne brokker sig til dommeren efter et gult kort.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Umiddelbart efter Premier Leagues offentliggørelse reagerede Leicester med en pressemeddelelse, hvor klubben udtrykte stor overraskelse over anklagerne.

I den seneste pressemeddelelse skriver klubben følgende:

– Leicester City er i dag blevet tvunget til at indgive to hastende retssager mod Premier League og EFL. Klubben vil søge, at hver af disse sager afgøres af et passende og fuldt uafhængigt juridisk panel.

– Klubben er forpligtet til at sikre, at enhver anklage mod den bliver korrekt og passende afgjort i overensstemmelse med de gældende regler.

– Mens Leicester City foretrækker, at sagerne foregår offentligt, så påkræver reglerne, at disse sager gennemføres fortroligt, og klubben vil derfor ikke være i stand til at kommentere yderligere om dem på nuværende tidspunkt.

– Vi gentager klubbens holdning om, at vi vil fortsætte med at kæmpe for Leicester Citys og alle klubbers ret til at forfølge deres ambitioner, især hvor disse er blevet rimeligt og retfærdigt etableret gennem vedvarende sportspræstationer.

– Klubben noterer sig desuden også, at EFL kl. 16 i dag udsendte en offentlig meddelelse om, at LCFC er blevet underlagt et registreringsembargo i overensstemmelse med dets P&S-regler. EFL er klar over, at LCFC har bestridt EFL’s ret til at pålægge denne begrænsning, som både er restriktiv og forhastet, da mere end en fjerdedel af klubbens rapporteringsperiode for 2023/24 stadig er tilbage.

Registreringsembargoet forhindrer Leicester i at hente nye spillere indtil der igen er styr på økonomien – en beslutning som Leicester tydeligt begræder.

Klubben oplyser ikke, hvornår der kan forventes nogen afklaring i sagen.

Medie: Premier League-klub dropper appel efter pointstraf

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P