IFK-boss regner med at miste dansk profil
IFK Göteborg har flere danskere i spillertruppen, men klubbens sportschef Ola Larsson regner med at blive en dansker mindre, inden transfervinduet lukker i Sverige den 28. marts.
IFK Göteborg har danskere både på bænken og på banen.
Cheftræner Jens Bertel Askou har set mod Danmark ad flere omgange, når holdet har skulle forstærkes.
Han har blandt andet hentet Laurs Skjellerup i Hobro, Sebastian Hausner i AGF og Arbnor Mucolli i Vejle. Men nu kan sidstnævnte være på vej videre.
Det fortæller IFK Göteborgs tekniske direktør, Ola Larsson, fredag.
Til det svenske fodboldmedie FotbollDirekt lyder det fra Larsson, at han forventer, at der kommer bud på den 24-årige dansker med de albanske rødder.
Larsson fortæller, at der endnu ikke er afgivet nogle konkrete bud på Mucolli, men chefen forventer, at offensivprofilen kan være væk, inden transfervinduet smækkes i den 28. marts.
Mucolli har udviklet sig til en profil i Göteborg, hvor han i sidste sæson scorede seks mål og lavede et enkelt oplæg i 17 kampe.