
14. gang i træk: Brøndby melder udsolgt til derby
Når Brøndby IF tager hul på Mesterskabsspillet, bliver det med fuld opbakning på lægterne til derbyet i Parken mod F.C. København. Det er 14. udekamp i træk, at Vestegnsklubben melder udsolgt.

2.500 på lægterne.
Det er, hvad spillerne i Brøndby IF kan se frem til at opleve, når de løber på banen i Parken mod F.C. København den 1. april i Mesterskabspillet.
Fredag formiddag blev billetterne til Parkens udebaneafsnit sat til salg, og klokken 11:26 kunne de røde lamper tændes.
Det er 14. udekamp i streg, at Brøndby melder udsolgt på udebaneafsnittet.
Brøndby sluttede Grundspillet med en sejr over Silkeborg IF og kommer ind til kampen mod F.C. København på andenpladsen i Superligaen.

F.C. København og Brøndby har allerede mødt hinanden to gange i indeværende sæson. Brøndby tabte hjemme, og spillede 0-0 i Parken.
Kampen mandag den 1. april fløjtes op klokken 14.
Se det fulde kampprogram for både Mesterskabs- og Kvalifikationsspillet her.
