NordicBet Ligaen

Tyske investorer klar til næste skridt i AaB

AaB’s tyske ejere Sports Strategy Excellence 22 ejer allerede cirka 20 procent af den nordjyske klub, men nu er storaktionæren klar til at øge aktieandelen til 50,5 procent. Det meddeler AaB torsdag.

AaB han ansat Michael Tuxen Boll som ny administrerende direktør.

Sports Strategy Excellence 22, også kaldet SSE22, er klar til at øge ejerandelen i AaB.

Da den Hamburg-baseret aktionærgruppe købte cirka 20 procent af aktierne i AaB sidste år, var det med tilsagnet om at øge aktieandelen til 50,5 procent.

Der blev indgået aftaler om såkaldte warrants – eller garantier – ved sidste års opkøb. Og nu har SSE22 givet nikket ja til at indfri den Warrant 1.

Den tyske aktionær betaler 44,26 kroner per aktie, hvilket samlet betyder, at AaB A/S tilføres lidt over 45 millioner kroner.

AaB oplyser, at kapitaltilførslen blandt andet skal styrke klubbens akademi, infrastruktur og kommercielle udvikling.

Og aktieopkøbet glæder bestyrelsesformanden i klubben.

– Vi tog et strategisk valg ved at søge en partner med fodboldfaglig viden og internationalt netværk og indgik aftale i marts 2023 med SSE22. Dette valg har vist sig bæredygtigt og tilført os både strategiske og operationelle kompetencer lige fra akademiet og op til førsteholdet. Derfor glæder det os, at vi allerede nu får tilført yderligere økonomiske ressourcer til at fortsætte denne udvikling, udtaler bestyrelsesformand i AaB A/S, Niels David Nielsen.

– I den forbindelse er det også vigtigt at understrege, at der i denne proces ikke er nogen, der har solgt aktier. Der er udelukkende tale om nye aktier. Den lokale storinvestorkreds, der blev samlet i 2013, og som sidste år blev udvidet fra ni til 20 investorer – er alle stadig ombord – ligesom andre, nye lokale investorer nu har valgt at støtte op om AaB og SSE22, lyder det fra formanden.

AaB oplyser, at der afholdes ordinærgeneralforsamling den 3. april.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P