Premier League

Stor undren: Leicester forstår intet af PL-anklagerne

Leicester er torsdag blevet anklaget for brud på Premier Leagues regler for rentabilitet og økonomisk bæredygtighed, og det forstår man intet af, skriver klubben.

Leicester-spillerne brokker sig til dommeren efter et gult kort.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Leicester er næste klub i rækken, der anklages for brud på Premier Leagues regler for rentabilitet og økonomisk bæredygtighed.

Torsdag kom det frem, at Premier League nu har henvist Leicester til en uafhængig domstol, der skal undersøge sagen nærmere.

Dermed kan Leicester meget vel lide samme skæbne som både Everton og Nottingham Forest, der har fået fratrukket henholdsvis seks og fire point.

Men baggrunden for anklagerne, som Premier League nu har lagt frem, giver man ikke meget for i Leicester City. Det oplyser klubben i en officiel melding på sin hjemmeside.

– Leicester City (LCFC) er overrasket over de tiltag, Premier League har taget i dag. Klubben er ekstremt skuffet over, at Premier League har valgt at anklage LCFC nu. Det sker på trods af klubbens bestræbelser på at engagere sig konstruktivt med Premier League i forhold til de sager, der er genstand for denne sigtelse – og selvom LCFC i øjeblikket ikke er en Premier League-klub.

– LCFC er fortsat villig og ivrig efter at engagere sig konstruktivt med Premier League og EFL. Klubben vil samarbejde om at finde frem til en fair og korrekt løsning på anklagerne – hos de rette instanser og på det rigtige tidspunkt, lyder det fra Leicester City.

Leicester-spillerne brokker sig til dommeren efter et gult kort.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

– LCFC har gentagne gange og over en længere periode demonstreret sin forpligtelse til reglerne for rentabilitet og økonomisk bæredygtighed gennem sin driftsmodel. Derigennem har klubben overholdt reglerne, samtidig med at klubben har forfulgt sine sportslige ambitioner og opnået succes – både herhjemme og internationalt.

– Dette er klubbens position, og vi vil fortsætte med at kæmpe for alle klubbers ret til at forfølge sine ambitioner – især i tilfælde hvor ambitionerne er blevet rimeligt og retfærdigt etableret gennem vedvarende sportslige præstationer, lyder det fra klubben, som afslutter med at takke sine tilhængere for deres forståelse i sagen og for deres fortsatte støtte til klubben.

Leicester City indtager i skrivende stund en delt førsteplads i den næstbedste engelske fodboldrække, The Championship.

Magtdemonstration: Dansk stortalent bomber løs i Arsenal igen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P