Bundesligaen

Medie: Stuttgart holder øje med Manchester City-keeper

Stuttgart skal med al sandsynlighed ud og finde en ny målmand til sommer, hvor Alexander Nübels aftale med klubben udløber. Det har blandt andet fået dem til at kigge mod England.

Stuttgarts målmand Alexander Nübel prøver at redde en bold mod RB Leipzig.
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Stuttgart er en af sæsonens helt store overraskelser.

Med 26 runder spillet ligger de blot fire point efter Bayern München på Bundesligaens tredjeplads.

En spiller, der har været fast mand på Sebastian Hoeness’ holdkort, er målmand Alexander Nübel, som er på lån fra Bayern Mücnhen.

Det forventes dog ikke, at Stuttgart kan holde på Nübel, da lejeaftalen ikke inkluderer en købsoption, hvorfor klubben til sommer må på målmandsjagt.

Her har de ifølge Kicker kig på specielt to emner.

Første mulighed er Nottingham Forests 29-årige græske målmand Odysseas Vlachodimos, som har en fortid i Stuttgart, hvor han spillede ungdomsfodbold og siden fik tre kampe for klubbens førstehold. Vlachodimos har imidlertid ikke spillet meget for Forest, hvor det kun er blevet til fem optrædener i Premier League.

Den anden mulighed er Manchester Citys tyske målmand Stefan Ortega, som også er klar reserve. Han er også et velkendt navn for klubben, da han før skiftet til Manchester City i 2022 repræsenterede Bielefeld og 1860 München hjemme i Tyskland.

Her var han med til at rykke Bielefeld op i den bedste tyske række og spillede siden 67 Bundesligakampe.

Stuttgart spiller næste kamp, når de den 31. marts møder Heidenheim hjemme.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P