Ligue 1

Langt fra et coinoffer: McDonalds sponsorerer Ligue 1

Den franske Ligue 1 har fået ny navnesponsor. Det bliver fremover den verdensomspændende fastfoodkæde McDonalds, der kommer til at pryde ligaens fulde navn.

Den bedste franske liga kommer fremover til at hedde McDonalds Ligue 1.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Ligue 1 McDonalds.

Det er, hvad den bedste franske række fremover kommer til at hedde.

Det har ledelsen i Ligue 1 vedtaget torsdag morgen.

Samtidig er der tale om et historisk dyrt sponsorat, da fastfoodkæden ifølge franske L’Equipe smider intet mindre end 90 millioner euro for at få sit navn med. Det svarer til 670 millioner kroner.

Sponsoratet kommer i første omgang til at gælde de tre kommende sæsoner.

Det høje beløb er desuden næsten det dobbelte af det, som Ligue 1’s snart forhenværende sponsor, Uber Eats, betalte.

Uber Eats har været sponsor de seneste fire sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P