Udtaget for første gang i næsten fire år: Surrealistisk
Ifølge Joe Gomez har han brugt meget tid på at tænke over, at han gerne ville tilbage på landsholdet. Derfor er han også glad for at være tilbage for første gang i næsten fire år.
For første gang siden 2020 er Joe Gomez atter en del af den engelske landsholdstrup.
Senest han var med pådrog Liverpool-forsvareren sig en alvorlig knæskade, som endte med at koste ham otte måneder på sidelinjen – og altså tre og et halvt års fravær fra landsholdet.
Nu er han dog tilbage, og Joe Gomez fortæller på et pressemøde, at returen til det engelske landshold er noget, der har fyldt meget i hans tanker.
– Det er surrealistisk, for fire år er ret lang tid, og jeg brugte nok en ret stor del af den tid på at tænke på, at jeg gerne ville tilbage igen.
– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde brugt tid på at tænke på, at jeg gerne ville tilbage sammen med gutterne og nå op på det her niveau igen.
– Så ja, det har spillet en stor rolle i min bevidsthed, og jeg har fået en ny form for taknemmelighed over at være her igen, fordi jeg ved, hvordan det er ikke at være med – og hvor svært, det kan være. Det er et privilegie at være med her, siger han.
‘NC’ reagerer på Klopps udbrud: Jeg burde være vredDen 26-årige englænder står i alt noteret for 11 A-landskampe.
England møder Brasilien den 23. marts, inden Belgien byder op til dans tre dage senere. Begge kampe afvikles på Wembley.