Ny udskiftning: Bah udgår – Roerslev kommer med
Kasper Hjulmand er blevet tvunget til endnu en udskiftning, og denne gang er det Alexander Bah, som må melder fra – ind kommer i stedet Mads Roerslev.
Kasper Hjulmand er blevet tvunget til endnu en udskiftning.
Tidligere har ‘AC‘, Nørgaard og Skov Olsen måttet melde afbud, og denne gang er det Alexander Bah.
Benficas danske højreback er nemlig ude med en mindre skade, som betyder, at han ikke bliver klar til Danmarks testkampe imod Schweiz og Færøerne.
Ind kommer i stedet Mads Roerslev fra Thomas Franks danske enklave i Brentford.
Brentford-backen har spillet 25 kampe i denne Premier League-sæson, hvor han har bidraget med én scoring og to oplæg.
I Portugal har Alexander Bah blot fået 14 kampe i den portugisiske liga, men det har skyldtes en anden skade.
Normalvis spiller Benficas danske islæt nemlig fuldtid, når han er med for den portugisiske storklub.
Det vides endnu ikke, hvad Alexander Bah døjer med.