
Nej, nej, nej: Real Madrid-stjerne ramt af ny skade
Han var lige blevet i stand til at træne fuldt ud med, men nu har en ny knæskade ramt Real Madrids Thibaut Courtois.

Sort uheld og Thibaut Courtois går efter alt at dømme hånd i hånd.
I hvert fald oplyser Real Madrid tirsdag, at den belgiske keeper er blevet ramt af en ny knæskade.
Denne gang har han revet sin menisken over i sit højre knæ.
Thibaut Courtois var ellers langt om længe ved at øjne et comeback fra en anden alvorlig knæskade.
Således har han siddet ude med et overrevet korsbånd i hele sæsonen.
Han var netop begyndt at deltage fuldt ud i Real Madrids træninger, men det er der altså lange udsigter til på ny.
Den 31-årige belgier skiftede til Real Madrid fra Chelsea tilbage i 2018, men har altså ikke fået sig noteret for så meget som én eneste kamp i denne sæson.
De alvorlige skader betyder desuden også, at han ikke kommer i spil under sommerens EM-slutrunde.