Medie: Fem topklubber i spil for Bayern-stjerne
Bayern Münchens Joshua Kimmich kan meget vel ende med at skifte klub til sommer. Der er dog ‘kun’ fem topklubber, som kan lykkes med at hente ham.
Til sommer har Joshua Kimmich tilbragt ni år af sin karriere i Bayern München.
Han har på det tidspunkt samtidig blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med den sydtyske storklub.
Ifølge Sky Sports Germany, så er Bayern München ganske interesseret i at sælge Joshua Kimmich, når transfervinduet åbner på ny – noget, som han i øvrigt ikke selv af afvisende overfor.
Der er dog lige den hage ved det, at der kun er fem klubber, som har hans interesse.
Der er her tale om Manchester City, Liverpool, Arsenal, Real Madrid og FC Barcelona.
Klubber som Manchester United, Chelsea og Paris Saint-Germain ser han angiveligt ikke som muligheder.
Det forlyder videre, at der lige nu ikke er samtaler om en kontraktforlængelse i Bayern München.
Til gengæld skulle flere af de fem ønskedestinationer allerede have rakt ud til Joshua Kimmich.
Den efterhånden rutinerede midtbanespiller, der fik sit gennembrud som back, står i denne sæson noteret for 20 kampe i Bundesligaen, hvor kun skader og karantæner for alvor har kostet ham spilletid.
Han står i alt noteret for 378 kampe i Bayern-trøjen.