
Arsenal-stopper forlader landsholdsopgaver med skade
Den brasilianske landstræner Dorival Junior har været nødsaget til at skifte ud i sin trup på grund af en skade.

Der er udskiftning i den brasilianske landsholdstrup.
Således oplyser det brasilianske fodboldforbund mandag, at Arsenal-stopperen Gabriel har pådraget sig en skade.
I stedet har landstræner Dorival Junior valgt at udtage Juventus’ 27-årige Bremer.
Det forlyder ikke, hvilken skade, som Gabriel er blevet ramt af.
Viser det sig at være af alvorligere karakter, er det dog yderst problematisk for Arsenal, hvor han i denne sæson har været fast mand med 26 ud af 28 mulige kampe i Premier League.
Arsenal topper lige nu Premier League á point med Liverpool og et enkelt point foran Manchester City.
Brasilien spiller testkampe mod først England lørdag den 23. marts og siden mod Spanien tre dage senere.