Premier League

Medie: City vil kaste millioner efter profil i ny kontrakt

Han har i flere sæsoner været en vigtig brik i Pep Guardiola og Manchester Citys succes. Nu belønnes han eftersigende med en gedigen lønforhøjelse.

Manchester City-spillerne Ederson, Ruben Diaz og Nathan Ake jubler over en sejr.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fra 120.000 pund om ugen til 200.000 pund om ugen.

Eller med andre ord; Fra omkring 1 million kroner om ugen til 1,8 millioner kroner om ugen. Det er, hvad der ifølge Daily Star venter for Manchester City-keeperen Ederson.

Ederson har de sidste mange sæsoner været en sikker sidsteskanse i den blå del af Manchester. Og det belønnes nu angiveligt med en ny og forbedret kontrakt.

Mediet skriver, at Pep Guardiola har fuld tiltro til Ederson, som han mener er blandt de bedste keepere i verden.

Derfor skulle spanieren også være opsat på at sikre en kontraktforlængelse med Ederson, som på nuværende tidspunkt er på kontrakt i klubben frem til sommeren 2026.

Den 30-årige keeper skiftede til Manchester City fra Benfica tilbage i sommeren 2017. Siden er det blevet til 325 kampe for Guardiola og co. med 151 clean sheets til følge.

I disse dage bliver det dog ikke til meget fodbold for Ederson, da han på nuværende tidspunkt er ramt af en skade, der kan holde ham ude i en måneds tid.

Officielt: Bundesliga-klub fyrer cheftræneren

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P