Premier League

Magtdemonstration: Dansk stortalent bomber løs i Arsenal igen

Chido Obi har tidligere været i fokus for Arsenals ungdomshold, og nu har den blot 16-årige dansker igen bragt sig i centrum med en sand magtdemonstration.

Chido Obi er et stort dansk fodboldtalent, der lige nu spiller for Arsenal.
Foto: Instagram/official_chido_07

Han har i den grad næse for mål…

Den blot 16-årige Arsenal-dansker, Chido Obi, har flere gange vist smagsprøver på sit store talent på den engelske storklubs ungdomshold.

Og nu gør han det så igen. Således kunne den unge u-landsholdsdansker end ikke nøjes med et hattrick, da Arsenal U-18 lørdag tog imod Crystal Palace U-18.

Kampen mellem de to ungdomshold endte med en stensikker 8-3-sejr til Arsenal. Og af de otte hjemmebanemål stod Chido Obi bag halvdelen, nemlig fire kasser.

Danskeren scorede således målene til 3-0, 4-1, 5-2 og 7-3 for Arsenal. Og trods sine blot 16 år står danskeren nu noteret for otte mål i 10 U18-kampe for Arsenal i denne sæsons U18 Premier League.

Det er som sagt ikke første gang, at Chido Obi viser prøver på sit store talent. Tidligere stjal han overskrifterne, da han scorede et tocifret antal mål i blot en enkelt kamp.

Læs mere herunder

Dansker går mål-amok! Scorer ti mål i ydmygelse af Liverpool

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P