
Dobbelt udskiftning på U21-landsholdet
Mathias Kvistgaarden og Tochi Chukwuani har meldt afbud til den kommende U21-landsholdssamling, hvorfor Steffen Høyer har udpeget to nye erstatninger.

Mathias Kvistgaarden og Tochi Chukwuani melder afbud til U21-landsholdssamlingen.
Det bekræfter DBU søndag aften på sin X-profil, hvor de to erstatninger også nævnes.
I stedet kommer Viborgs Isak Jensen og den tidligere OB’er og nu Go Ahead Eagles-spiller Jakob Breum med i truppen til EM-kvalifikationskampen imod Litauen.

Mathias Kvistgaarden var ligeledes ikke udtaget til Brøndby-truppen, der søndag aften konkluderede Superliga-grundspillet med en sikker 4-1-sejr imod Silkeborg, grundet en mindre skade.
Ligeledes er Tochi Chukwuani heller ikke kampdygtig, da den unge midtbanespiller også manglede fra Lyngby-truppen, som besejrede Isak Jensen og Viborg med 2-0.