FA Cup

Helten Haji Wright: Fantastisk at vi skal til Wembley

Den tidligere Sønderjyske-spiller Haji Wright skød lørdag eftermiddag Coventry videre til semifinalen af FA Cuppen, og nu ser amerikaneren frem til at spille på Wembley.

Haji Wright fejrer sin afgørende scoring imod Wolves i FA Cuppen.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Haji Wright blev dagens mand i skysovs.

Lørdag eftermiddag skød den tidligere Sønderjyske-stjerne nemlig Coventry videre til FA Cup-semifinalen efter en vanvittig afslutning.

Championship-holdet tog nemlig en vild 2-3-sejr ude imod Premier League-holdet Wolves, hvor Haji Wright afgjorde sagerne helt til sidst.

Haji Wright fejrer sin afgørende scoring imod Wolves i FA Cuppen.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

– Der er en masse kvalitet på vores hold, og så længe vi tror på det og bliver ved med at prøve, så kan vi også tage vores chancer.

– Det er fantastisk, at vi skal til Wembley, og det bliver en sjov oplevelse for os alle. Forhåbentligt kan vi nyde sejren i dag, og så komme tilbage til arbejdet, fortæller Haji Wright til ITV.

Det var ikke kun amerikaneren, som spillede en rolle i Coventrys triumf. Ellis Simms scorede nemlig det udlignende mål til 2-2.

Haji Wright adresserede også sin og holdkammeraten Ellis Simms’ start i klubben.

– Hverken Ellis [Simms, red.] eller jeg fik den bedste start i Coventry, men han [cheftræner Mark Robins, red.] har troet på os, og nu er vi et sted, hvor vi kan vise os selv ordentligt frem, konkluderer Haji Wright.

Begge Coventry-angribere kom til klubben i sommer, og har siden bidraget med 26 mål til sammen.

Coventry indtager i øjeblikket ottendepladsen i Championship.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P