3F Superligaen

Officielt: FCN forlænger med svensk nøglespiller

Daniel Svensson har været en stor profil i FC Nordsjælland i denne sæson. Fredag har svenskeren forlænget sin aftale med Farum-klubben. Det skriver FCN på sin hjemmeside.

Daniel Svensson og Jan Laursen holder Svenssons trøje i FCN op
Foto: FC Nordsjælland

Han er startet inde i 20 ud af sæsonens 21 kampe for FC Nordsjælland.

Den 22-årige midtbanespiller Daniel Svensson har været en stor profil på Johannes Hoff Thorups mandskab i denne sæson.

Fredag har midtbanespilleren skrevet under på en kontraktforlængelse med udløb i sommeren 2027. Det har været en stor prioritet for FCN.

– Det har været en meget stor prioritet for os at få denne forlængelse på plads, og det er med sikkerhed også noget, der skaber stor glæde hos vores fans. Daniel sætter altid holdet først og har altid hjertet med til kamp, samtidig med at han er utrolig ambitiøs og dedikeret i sin træning. På den måde er han også et stort forbillede for vores akademispillere, lyder det fra den afgående Jan Laursen.

Daniel Svensson kom til FCN fra Brommarpojkarna i Sverige og fik debut på førsteholdet i 2020. Siden er det blevet til 120 kampe og et prædikat som ‘nøglespiller’ i klubben.

Daniel Svensson og Jan Laursen holder Svenssons trøje i FCN op
Foto: FC Nordsjælland

– Det er en kæmpe fornøjelse at se en spiller og person som Daniel få sit store gennembrud. Både på grund af hans store dedikation og tålmodighed, men også fordi han hele vejen igennem sammen med sin familie og rådgiver har været ekstremt loyale over for klubben.

– ‘Svennis’ har virkelig udviklet sig meget og er blevet en nøglespiller for os, så nu glæder vi os til fortsætte den positive udvikling for ham og holdet, slutter den nordsjællandske sportschef.

Daniel Svensson og FC Nordsjælland spiller sidste kamp i Grundspillet af 3F Superligaen søndag klokken 17 hjemme mod Randers FC.

Få det fulde overblik over weekendens kampe i tv her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P