Premier League

Liverpool forlænger med lovende angribertalent

Han er bare 18 år, men har allerede fået debut og scoret for Liverpool. Fredag har Jayden Danns forlænget sin kontrakt med den engelske storklub.

Jayden Danns jubler efter en scoring for Liverpool
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Han scorer hveranden gang han træder på banen for Liverpool.

Puljen af kampe er måske ikke så stor, men Jayden Danns har en flot statistik hos The Reds, hvor han har scoret to må i sine foreløbige fire optrædener for Jürgen Klopp.

Fredag har klubben belønnet den unge angriber, som normalt gør sig på klubbens U18-hold. Danns har nemlig forlænget kontrakten i Liverpool.

Liverpool meddeler ikke, hvor lang en forlængelse, der er indgået med den unge Danns, men skriver selv på sin hjemmeside, at der er tale om “en ny lang kontrakt”.

Danns har spillet i Liverpool, siden han var otte år, og fik debut mod Luton Town i februar. Han var med i Carabao Cup-triumfen på Wembley, og scorede hele to gange i FA Cup-kampen mod Southampton.

Han har scoret samlet 21 mål på tværs af forskellige turneringer for Liverpools ungdomshold i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P