Kvindelandsholdet

FIFA fordeler millionbeløb til danske klubber efter VM

FIFA har fordelt et millionbeløb til en række elite- og breddeklubber i Danmark, efter det danske kvindelandsholds deltagelse ved VM 2023.

Danmarks kvinder jubler sammen efter en scoring
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Over halvanden million kroner skal nu fordeles til en række danske elite- og breddeklubber.

Sådan lyder udmeldingen fra DBU fredag eftermiddag.

det danske fodboldforbunds hjemmeside fremgår det således, at der nærmere bestemt skal fordeles 1.562.000 kroner til 37 danske elite- og breddeklubber.

Fælles for de 37 klubber er, at de alle har haft en finger med i spillet hos de danske landsholdskvinder.

Kravene for fordelingen af pengebeløbet er, at klubber enten har haft tilknytning til en eller flere landsholdsspillere under VM-slutrunden i 2023, eller har haft en eller flere spillere tilknyttet, mens spilleren/spillerne var mellem 12 og 22 år.

Og dagens nyhed er noget, der glæder bestyrelsesmedlem i DBU, Mette Bach Kjær:

– Det er fantastisk at se, at FIFA anerkender værdien af vores kvindelandsholds deltagelse og belønner danske klubber for deres bidrag til udviklingen af kvindefodbolden, indleder hun og fortsætter:

– Det glæder mig særligt, at disse midler ikke kun tilfalder eliteklubberne, men også kommer bredere ud i vores danske fodboldfællesskab. Dette er et skridt i den rigtige retning for at styrke kvindefodbolden på alle niveauer i Danmark, siger Mette Bach Kjær.

De danske landsholdskvinder spillede sig hele vejen til ottendedelsfinalerne ved VM-slutrunden, som blev afviklet i Australien og New Zealand.

Selve VM-slutrunden var på mange måder historisk med et rekordstort billetsalg på hele 1,4 millioner. Det danske kvindelandshold fik for alvor mærket den markante interesse fra lægterne, da 76.000 tilskuere så med, da Danmark mødte værtsnationen Australien.

Se listen over klubber, der modtager en del af pengene på DBU’s hjemmeside

Kvindelandsholdet skal spille sig til EM i Nørreskoven

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P