
Emery nedtoner Watkins-skade: Måske klar søndag
Aston Villa er klar til kvartfinalerne i Conference League efter en storsejr mod Ajax, men der kom skår i glæden, da holdets topscorer måtte udgå med en skade.

Aston Villa slog torsdag Ajax 4-0 i Conference League.
Alt var dog ikke fryd og gammen for klubben, da topscorer Ollie Watkins måtte udgå skadet.
Det skete blot otte minutter efter, han havde bragt Villa foran 1-0. Det kunne godt ligne en slem skade, men træner Unai Emery mener dog ikke, det er tilfældet.
– Vi ved ikke præcis, hvad problemet er. Måske er han klar søndag, men vi må vente og se.
Angrebskollegaen Leon Bailey er dog mindre optimistisk på Watkins’ vegne.
– Det så rigtig slemt ud, da jeg så det, et åbent sår, slutter den succesfulde Villa-manager.
Aston Villa møder søndag West Ham på udebane i endnu en vigtig kamp om topplaceringerne og de europæiske pladser i Premier League.