Premier League

Vildt rygte: PSG vil snuppe United-stjerne

PSG er velkendte for at have et absurd stort budget, når det kommer til transfers, og det har den parisiske storklub tænkt sig at gøre nytte af i forsøget på at hente Marcus Rashford i Manchester United.

Marcus Rashford bliver tacklet af Jarrad Branthwaite i Premier League-kampen imellem Manchester United og Everton.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En ægte Manchester United-dreng.

Det er, hvad Marcus Rashford er, men det har PSG i sinde at lave om på.

Ifølge det britiske medie Mirror, så har den parisiske storklub nemlig udset sig Manchester United-stjernen som Kylian Mbappés afløser.

Marcus Rashford bliver tacklet af Jarrad Branthwaite i Premier League-kampen imellem Manchester United og Everton.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Mediet melder også, at PSG planlægger et bud på 75 millioner pund, hvilket svarer til cirka 650 millioner kroner.

Dog er det et stykke fra Manchester Uniteds rapporterede vurdering af den engelske stjerne, som ligger på cirka 100 millioner pund, som svarer til cirka 870 millioner kroner.

I sidste sæson ramte Marcus Rashford for alvor formen for De Røde Djævle, hvor den 26-årige kantspiller scorede 30 mål og stod bag 11 oplæg.

Det samme kan ikke siges om indeværende sæson, hvor det blot er blevet til syv mål og seks oplæg på 34 kampe.

Rashford for formentlig chancen på søndag, når Manchester United tager imod ærkerivalerne fra Liverpool i FA Cup-kvartfinalen.

Kampen fløjtes i gang på søndag klokken 16:30, og du kan se den på See, Viaplay og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P