Conference League

Skov Olsen skyder Brugge videre i Conference League

Andreas Skov Olsen gav torsdag aften landstræner Kasper Hjulmand julelys i øjnene, da den 24-årige kantspiller lynede to gange for Club Brugge i ottendedelsfinalen af Conference League imod Molde – desværre blev danskeren også skadet i samme ombæring.

Andreas Skov Olsen fejrer sin scoring imod Molde FK i Conference League.
Foto: Bruno Fahy/AFP/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand har formentlig fået julelys i øjnene – og samtidig må han ærgre sig gevaldigt.

Hans tidligere Nordsjælland-stjerne Andreas Skov Olsen gjorde nemlig det onde ved Molde torsdag aften, men blev i samme ombæring skadet.

Danskeren scorede to mål, da Club Brugge vandt 3-0 og gik videre til kvartfinalen med det samlede resultat 4-2.

Andreas Skov Olsen fejrer sin scoring imod Molde FK i Conference League.
Foto: Bruno Fahy/AFP/Ritzau Scanpix

Kort før pausen nettede Skov Olsen sit første mål, Bjorn Meijer spillede danskeren helt fri foran et frit mål, hvor landsholdsspilleren nemt kunne score.

Det andet mål var af en noget anden kaliber, da Skov Olsen krøllede bolden helt op i krogen med sin kælne venstrefod.

Opgøret fik dog en brat ende for danskeren, som efter 66 minutters spil måtte lade sig udskifte med en skade.

Andreas Skov Olsens afløser var Michal Skoras, som fik lov til at lukke og slukke, da den polske angriber scorede til 3-0.

Således er Club Brugge klar til kvartfinalen af Conference League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P