
Xavi: I spørger hele tiden – men jeg bliver ikke
Der er ikke umiddelbart noget, der kan få Xavi til at blive i FC Barcelona efter sommerferien – i hvert fald er en Champions League-triumf ikke nok.

FC Barcelona-cheftræner Xavi vandt selv Champions League som spiller.
Det har han nu også muligheden for at gøre som cheftræner.
I hvert fald lever den catalanske storklub fortsat i den prestigefulde turnering, efter det tirsdag aften blev til en 3-1-sejr over Napoli.
Men selv hvis det skulle blive til den helt store Champions League-triumf med en finaleplads og efterfølgende sejr, så er det altså ikke nok til at holde Xavi på cheftrænerposten.
Det udtaler han i kølvandet på tirsdagens avancement til kvartfinalerne.
– I bliver ved med at spørge mig, om jeg bliver, hvis vi vinder Champions League. Nej, det gør jeg ikke.
– Min fremtid kommer ikke til at ændre sig. Jeg smutter når sæsonen er slut.
– Næste år vil jeg nyde Champions League, men det bliver som fan, siger han ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Xavi har tidligere annoncereret, at han forlader cheftrænerjobbet i Barca til sommer.
Aktuelt indtager han og resten af den catalanske storklub tredjepladsen i LaLiga og er nu kvartfinaleklar i Champions League.