Superligaen stærkt repræsenteret på U21-landsholdet
Kun en enkelt spiller fra Superligaen fandt vej til A-landsholdet, men kigger man på det U21-landshold, der netop er blevet udtaget, så er det en helt anden snak.
Elias Jelert var tirsdag den eneste Superliga-spiller, der fandt vej til Kasper Hjulmands A-landsholdtrup.
Helt anderledes ser det dog ud i den trup, som U21-landstræner Steffen Højer onsdag har udtaget.
Her er der nemlig fundet plads til hele 11 talenter, som lige nu gør sig i landets bedste række.
Samtidig er der flere udskiftninger i forhold til den seneste U21-trup.
AGF’s Jonas Jensen-Abbew, FC Midtjyllands Victor Bak Jensen, RB Salzburgs Maurits Kjærgaard, Mafras Pontus Texel, F.C. Københavns William Clem, FC Nordsjællands Mads Kristian Hansen , Arsenal-ejede Mika Biereth og Sheffield Uniteds William Osula er således alle nye ansigter i forhold til den seneste trup.
De tager over i stedet for Alexander Busch, Aske Adelgaard, Elias Jelert, David Kruse, Victor Lind, Mohamed Daramy, Alexander Lind og Christian Kjelder.
Du kan se hele truppen nedenfor:
Danmarks U21-trup:
Filip Jörgensen, Villarreal
Andreas Jungdal, Cremonese
Oliver Provstgaard, Vejle Boldklub
Jonas Jensen-Abbew, AGF
Lucas Hey, FC Nordsjælland
Thomas ‘TK’ Kristensen, Udinese
Patrick Dorgu, Lecce
Victor Bak Jensen, FC Midtjylland
Anton Gaaei, Ajax
Maurits Kjærgaard, RB Salzburg
Pontus Texel, C.D. Mafra
Oliver Sørensen, FC Midtjylland
William Clem, F.C. København
Tobias Bech, AGF
Tochi Chukwuani, Lyngby Boldklub
Oscar Fraulo, Lyngby Boldklub
Mads Hansen, FC Nordsjælland
Filip Bundgaard, Brøndby IF
William Bøving, Sturm Graz
Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF
William Osula, Sheffield United
Mika Biereth, Sturm Graz
De danske talenter spiller testkamp ude mod Østrig den 22. marts klokken 20.30, inden der venter et opgør i EM-kvalifikationen mod Litauen den 26. marts klokken 18.00 i Vejle.