LaLiga

Medie: Puma er klar til at forgylde FC Barcelona

FC Barcelona er i en pengemæssig krise, og derfor er der nu spektakel om, hvem der fremover skal producere den catalanske storklubs stolte bordeauxrøde- og blå trikot.

FC Barcelonas spillere jubler efter Champions League-triumfen imod Napoli.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Puma er klar til at forgylde FC Barcelona.

Den tyske tøjproducent er parate til at smide 100 millioner euro bare for at lande aftalen om sponsoratet af den catalanske storklub.

Således ser det ikke ud til, at det fremover bliver, hverken Nike eller FC Barcelona selv, som skal producere den ikoniske trøje.

FC Barcelonas spillere jubler efter Champions League-triumfen imod Napoli.
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

I hvert fald forlyder det fra det spanske medie Marca, at FC Barcelona skulle hælde mest til Pumas tilbud.

Udover den enorme aktiveringssum af kontrakten, så er brandet klar til at betale 120 millioner euro fast per sæson.

Nike betaler ‘blot’ 85 millioner euro fast, hvor der kan ligge yderligere 20 millioner euro, såfremt visse kriterier opfyldes.

Mediet melder også, at den catalanske storklub ventes at træffe en beslutning snart. Klubben venter dog på, at Nike kommer med sit endelige bud.

Onsdag aften lykkedes det også for Barca at spille sig videre til Champions League-kvartfinalen efter en 3-1-sejr imod Napoli.

Det har også betydet lidt ekstra penge i kassen hos catalonierne, som må vende hver en krone i øjeblikket.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P