Hårde beskyldninger: Porto-træner angriber Arteta
FC Portos cheftræner, Sérgio Conceicao, kommer med hårde beskyldninger mod Mikel Arteta efter portugisernes Champions League-exit. Her mener Portos træner blandt andet, at Arsenal-manageren svinede hans familie til under kampen.
Efter to dramatiske opgør sikrede Arsenal sig videre avancement i Champions League mod Porto.
Det blev til 1-1 i begge opgør, hvorefter London-klubben vandt i straffesparkskonkurrencen.
Men det var dog ikke kun slutresultatet, som fyldte efter slutfløjt.
FC Portos cheftræner, Sérgio Conceicao, er nemlig ud med riven efter Arsenal manager, Mikel Arteta.
Ifølge den portugisiske træner, så har Arteta nemlig vist uacceptabel opførsel under tirsdagens opgør.
– Arteta vendte sig mod bænken i løbet af kampen og fornærmede min familie på spansk.
– Jeg fortalte ham, at den person, som han fornærmede, ikke længere er i blandt os.
– Lad ham bekymre sig om at træne sit mandskab, som iøvrigt har mere end nok kvalitet til at kunne spille meget bedre, siger Sérgio Conceicao ifølge Fabrizio Romano.
Kæmpe Lindstrøm-afbrænder i Barca-avancementDe beskyldninger giver hverken Arsenal eller Mikel Arteta dog meget for.
Klubben har efterfølgende været ude og afvise beskyldningerne, mens Mikel Arteta, meget kortfattet, også kommenterede på sagen.
– Ingen kommentar. Mange tak, siger Arsenal-manageren ifølge Fabrizio Romano.