Premier League

Liverpools ejere har ansat ‘ny’ CEO

Michael Edwards er blevet udpeget som ny CEO i Fenway Sports Group, der ejer Liverpool.

Liverpool

Fenway Sports Group har fået ny CEO of football.

Det bekræfter den Boston-baserede investorgruppe ifølge en lang række medier tirsdag.

Her er valget faldet på Michael Edwards, der tidligere har været sportsdirektør i Liverpool.

Fenway Sports Group er Liverpools ejere, og han kommer derfor til at spille en vigtig rolle i fodboldklubbens fremtid.

Michael Edwards står for mange som en af bagmændene bag den succes, som Liverpool lige nu nyder godt af.

Han var således i klubben i årene fra 2016 til 2022.

Foruden Liverpool ejer Fenway Sports Group også baseballholdet Boston Red Sox og ishockeyholdet Pittsburgh Penguins – og flere til.

Michael Edwards tiltræder i sin nye stilling den 1. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P