LaLiga

Ikonisk træner får sparket i Spanien

Rafael Benitez er tirsdagens anden cheftræner til at lade livet i spansk fodbold, efter han er blevet fyret i Celta Vigo.

Rafael Benitez i aktion som cheftræner i Celta Vigo.
Foto: Celta Vigo

Tidligere tirsdag kom det frem, at Martin Braithwaite skulle have ny cheftræner i Espanyol.

Nu har endnu en cheftræner i spansk fodbold fået sparket.

Der er denne gang tale om Rafael Bentiez, som ikke længere skal stå i spidsen for Celta Vigo.

Det oplyser LaLiga-klubben på sin hjemmeside.

Rafael Benitez nåede otte måneder ved roret i Celta Vigo.

Han efterlader klubben på en 17. plads i LaLiga med to point ned til nedrykningsstregen.

Den 63-årige cheftræner har tidligere været i storklubber som Real Madrid, Chelsea, Liverpool og Inter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P