Herrelandsholdet

Hjulmand vil ikke overbevise Mattsson: Et personligt valg

Landstræner Kasper Hjulmand har ikke tænkt sig at gøre noget specielt for at overbevise Magnus Mattsson om at vælge det danske landshold frem for det svenske.

Kasper Hjulmand vil ikke gøre noget for at overbevise Magnus Mattsson om at vælge det danske landshold.
Foto: Bo Amstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han har en svensk far og en dansk mor.

Derfor kan Magnus Mattsson selv vælge, hvilket landshold han ønsker at repræsentere, så længe han ikke har fået debut nogen af stederne.

Og det har Mattsson ikke, og den kommer heller ikke på det danske landshold lige foreløbigt. Kasper Hjulmand fandt nemlig ikke plads til FCK-profilen i sin trup tirsdag eftermiddag.

Men landstræneren er ikke bekymret for, at Mattsson kigger Jon Dahl Tomassons og Sveriges vej. Derfor vil landtræneren heller ikke gøre indsmigre sig hos den 25-årige FCK’er.

– Jeg vil ikke gøre noget ekstra for at overbevise nogensomhelst. Jeg kan ikke tilbyde noget andet end til alle mulige andre, der ikke har noget valg. Jeg kan fortælle, hvor de står, og præcis hvordan jeg ser på dem. Jeg tilbyder ikke mere til nogen, som har dobbelt statsborgerskab eller har mulighed for noget andet.

– Det er et meget personligt valg, hvilken nation man repræsenterer, fortæller landstræneren til den fremmødte presse tirsdag.

Magnus Mattsson vil rigtig gerne spille for den danske herrelandshold, og han synes heller ikke, at det er urealistisk, men han har intet hørt fra Hjulmand endnu.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mattsson har vist imponerende form i denne sæson. Først i hollandske NEC Nijmegen og i foråret for F.C. København.

Hjulmand håber da heller ikke, at Sverige snupper Mattsson.

– Nej det må de da ikke. Hvorfor skulle de det? Det er jo ikke noget med at snuppe. Det er jo spillernes personlige valg, men jeg kan godt lide Magnus.

– Han står rigtig godt. Jeg kan virkelig godt lide at se det niveau, han har flyttet sig op på.

Mattsson har tidligere fortalt, at han drømmer om at spille for Danmark, som han har repræsenteret på flere forskellige ungdomslandshold.

Kasper Hjulmand har også fulgt med fra sidelinjen.

– Jeg har kendt ham og fulgt ham, siden han var ungdomsspiller. Han har fået det lagt på, at han kan spille på en stor bane. Når tingene åbner op, er han er rigtig god. Når der er store afstande, er han rigtig god. Han bevæger sig naturligt, og han spilder ikke tiden i kampene.

Mattssons landsholdsdrøm: Ikke snakket med Hjulmand

– Han er involveret, og jeg synes, at det er lovende at se, hvordan han udvikler sig, slutter landstræneren.

Magnus Mattsson har samlet spillet 28 kampe i denne sæson i Nijmegen og FCK og er noteret for 15 mål og seks oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P