City-stjerne til Trent: Kan tale når han har prøvet det
Trent Alexander-Arnold har fået fyret godt og grundigt op under kedlerne i Manchester City, efter han udtalte sig om betydningen af trofæer. Nu bider Manuel Akanji fra sig.
Liverpools Trent Alexander-Arnold er næppe den mest populære spiller i Manchester Citys omklædningsrum.
Forud for de to storklubbers møde i weekenden fik Liverpool-profilen nemlig fyret op under rivalerne.
Her udtalte han, at Liverpools trofæer de seneste år formentlig betyder mere for dem, på grund af fansene og de to klubbers økonomiske situationer.
Siden svarede blandt andre Erling Haaland igen, mens også Rúben Dias og Kyle Walker fik knyttet en kommentar til udtalelsen.
Nu er det så Manuel Akanjis tur til at følge trop.
Den schweiziske forsvarsspiller giver dog ikke meget for Trent Alexander-Arnolds syn på situationen.
I stedet mistænker City-stjernen sin Liverpool-konkurrent for at have forsøgt på at påvirke City-spillerne mentalt.
– Det var nok det, han forsøgte. Men det betød ikke noget for os. Jeg tror ikke, det påvirkede os. I sidste endte forsøgte vi at gå på banen og levere en god præstation. Jeg ved i hvert fald, at det ikke påvirkede mig.
– Jeg ved ikke, hvorfor han sagde det. Han spillede ikke engang. Og han kan ikke udtale sig, for han har ikke prøvet at vinde den (the treble, red.).
– Hvis han vinder tre titler på et år – eller fem, som vi gjorde – så kan han udtale sig igen, siger Akanji ifølge The Guardian.
Søndagens topbrag mellem de to storklubber endte med 1-1.
Med pointdeleren har Arsenal nu indtaget førstepladsen i Premier League, á point med Liverpool. Manchester City ligger et enkelt point efter.
Haaland stikker til Liverpool: Kan snakke så meget de vil