3F Superligaen

Vejle-profil åben for skifte – afviser ikke danske klubber

Oliver Provstgaard er kun 19-år gammel, men har været en stor profil i de bagerste geledder hos Vejle Boldklub. Forsvarsspilleren har fuldt fokus på nedrykningskampen, men afviser ikke et skifte til sommer.

Max Fenger (OB 30) mod Oliver Provstgaard (VB 4) da Vejle Boldklub møder OB i Superligaen på Vejle Stadion søndag den 10. marts 2024.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Oliver Provstgaard er blot 19 år, men har allerede spillet 64 førsteholdskampe for Vejle.

Den unge forsvarsspiller har været en fast bestanddel af Ivan Prelec’ startopstilling, og det har været med nogle gode præstationer til følge i sæsonen.

Provstgaard har fuldt fokus på det intense nedrykningsdrama, der udspiller sig i 3F Superligaen, men drømmer da også om at skifte til en større adresse.

– Selvfølgelig drømmer jeg om noget større end Vejle en dag, men det er svært at sige, om det bliver til sommer. Målsætningen er selvfølgelig, at jeg bliver skudt af på det rigtige tidspunkt, fortæller Provstgaard til campo.dk.

Vejle tabte søndag til OB i den vigtige bundgyser, og dermed missede den østjyske traditionsklub en stor mulighed for at spille sig over nedrykningsstregen.

Og netop bundkampen fylder da også hos Provstgaard.

Max Fenger (OB 30) mod Oliver Provstgaard (VB 4) da Vejle Boldklub møder OB i Superligaen på Vejle Stadion søndag den 10. marts 2024.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Lige nu er mit fokus på at holde Vejle i Superligaen, og så kan det sagtens være, at det sker til sommer. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, men mit fokus er bare på at gøre det godt.

– Jeg er bevidst om, at hvis jeg fortsætter sådan her, så skal der helt sikkert nok være noget spændende til sommer.

Mirakelredning i OB’s bundsejr over tamme Vejle

Og den danske U21-landsholdsspiller ser helst et skifte til udlandet, men udelukker ikke de store danske klubber, som spiller med i Europa.

– Der er helt sikkert nogle forskellige muligheder. Udlandet er jo helt klart mest interessant, men i Danmark har vi også nogle klubber, som spiller europæisk og spiller nogle fede kampe, så man skal aldrig sige aldrig, slutter Provstgaard.

Oliver Provstgaards kontrakt i Vejle udløber i sommeren 2026. Han er noteret for 21 kampe for Vejle i Superligaen i år og scorede for to runder siden mod Brøndby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P