
Skidt nyt for Manchester City: Ederson er ude i flere uger
Manchester Citys brasilianske målmand Ederson måtte udgå af kampen mod Liverpool med en skade og meldes nu ude i længere tid.

Topkampen mellem Liverpool og City sluttede 1-1.
Således kunne begge holde fast i konkurrenten i toppen af Premier League.
Kampen var dog ikke uden omkostninger for Manchester City, som måtte se deres brasilianske målmand Ederson udgå med en skade.
Ederson blev skadet i situationen, hvor Liverpool fik straffespark, og så måtte reservemålmanden Stefan Ortega i spil kort efter.
Nu skriver BBC, at Ederson kan være ude i op til fire uger. Det betyder først og fremmest, at han ikke bliver klar til Citys FA Cup-kvartfinale mod Newcastle, men Manchester City skulle også have meddelt det brasilianske fodboldforbund, at Ederson er utilgængelig til Brasiliens kommende venskabskampe mod England og Spanien i slutningen af marts.
Se mål og highlights fra opgøret i toppen af artiklen.