Augustinsson forhørte sig: Meget positivt med Jon Dahl
Ludwig Augustinsson har udfrittet sine holdkammerater omkring Jon Dahl Tomasson i kølvandet på danskerens ansættelse som svensk landstræner – og det er positive ting, venstrebacken har hørt.
Ludwig Augustinsson har været fast mand på den svenske landshold siden 2015, når han da ikke lige er skadet.
Den 29-årige venstreback har været en af ex-landstræner Janne Anderssons foretrukne, men nu er der en ny mand i spidsen for det svenske landshold.
Danske Jon Dahl Tomasson har overtaget styringen, og det er noget som Augustinsson med de 53 landskampe hilser velkommen.
– Han har haft en virkelig god karriere som spiller, og at have den baggrund, er noget jeg tror kan gavne i denne situation, udtaler Augustinsson til den svenske avis Sportsbladet.
Augustinsson er ejet af Sevilla, men udlejet til danskerklubben Anderlecht i denne sæson. Her spiller han sammen med Kasper Schmeichel, Thomas Delaney og Kasper Dolberg, som alle har spillet under Tomasson, dengang han var assistent for Åge Hareide.
Og Augstinsson har da også forhørt sig hos danskerne.
– Jeg snakkede med nogle af mine holdkammerater her i Anderlecht, som havde ham som assistenttræner i Danmark, og de havde kun gode ting at sige om ham.
– De sagde, at han ønsker at spille offensiv fodbold, og han ved, hvordan man får det meste ud af offensive spillere. Det lyder meget positivt, udtaler Ludwig Augustinsson.
Officielt: Svensk legende bliver assistent for Jon DahlDen tidligere FCK-back har scoret to gange i sine 53 optrædener på det svenske landshold. Hans lejemål i Anderlecht slutter til sommer.
Jon Dahl får selskab af en legendarisk svensk landsholdspiller på trænerbænken.