3F Superligaen

Vejle-chef smider topscorer på bænken: Derfor starter ‘AK’ mod OB

Vejle Boldklub starter med Anders K. Jacobsen på banen og topscorer German Onugkha på bænken. En overraskelse for mange, men cheftræner Ivan Prelec vil udnytte truppens brede.

Ivan Prelec for Vejle Boldklub
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fynske Anders K. Jacobsen kan sende OB under nedrykningsstregen.

Det tidligere OB-talent starter på banen for Vejle Boldklub i bundgyseren mod fynboerne, og dermed er Vejles topscorer German Onugkha sendt på bænken.

Skiftet var en overraskelse for mange, men for Vejles træner var det et naturligt skifte. Det fortæller han forud for søndagens kamp i 3F Superligaen.

– Vi har nu en stor nok trup, og forskellige typer af profiler blandt spillerne i truppen, og alle er vigtige. Derfor vælger vi for hver specifik kamp, hvad vi tror, der vil være den bedste sammensætning af spillere. Derfor starter ‘AK’ i dag, udtaler Ivan Prelec til Discovery forud for kampen.

Det er ikke kun oppe foran, at Vejle har foretaget ændringer. Bagtil er forsvarskrumtappen Raúl Albentosa ude med karantæne, og derfor starter bulgarske Stefan Velkov.

Anders AK præsenteres i Vejle Boldklub
Foto: Daniel Abedeny / vejle-boldklub.dk

Og manglen på Albentosa spiller da også en rolle.

– Det er ikke den første kamp, vi spiller uden ham. Selvfølgelig er han en virkelig vigtig spiller for os og for vores hold. Når han er på banen, føler de fleste spillere sig mere sikre.

Officielt: Vejle henter Anders K. Jacobsen hos rivalerne

– Så i dag er det en kamp, hvor andre spillere kan træde frem, vise sig selv og vise, at de er klar til at overtage den rolle, hvis han ikke er i stand til at spille, slutter træneren.

En af de spillere, som er klar til at træde til, er unge Oliver Provstgaard. Det fortæller han til campo.dk.

Kampen mellem Vejle Boldklub og OB fløjtes op klokken 14 og kan ses på Canal 9 og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P