
Rutschbanetur i nordjysk derby: AaB stjæler tre point
Mathias Jørgensen viste sig fra sin bedste side søndag eftermiddag, da den nye AaB-stjerne viste sig at være kampafgørende imod de nordjyske rivaler fra Vendsyssel.

Mathias Jørgensen er allerede ved at blive en favorit i Aalborg.
Det blev formentlig kun bedre efter den tidligere Esbjerg-stjerne scorede to sene scoringer i AaB’s 4-3-målfest hjemme imod Vendsyssel.
Det startede også bedst for værterne, da en anden Jørgensen, nemlig Kasper Poul Mølgaard Jørgensen åbnede målfesten efter 14 minutter.

Takket være Vendsyssels Rasmus Pedersen gik de tog mandskaber dog til pause med resultatet 1-1.
I anden halvleg skulle aalborgensernes hollandske stopper, Lars Kramer, kun bruge to minutter, før han bragte AaB tilbage i front.
Derefter gik det rigtig stærkt – Vendsyssel udlignede nemlig seks minutter senere takket være Carl Lange, og bare få sekunder efter AaB havde givet bolden op igen måtte Rody De Boer pille bolden ud af AaB-målet igen da Oskar Øhlenschlæger gjorde det til 2-3 til gæsterne.
Vendsyssel-sejren blev forpurret, da AaB’s nye es Mathias Jørgensen stemplede ind med to sene scoringer.
Den første faldt efter 81 minutter efter et oplæg fra 19-årige Oliver Ross, og det afgørende mål blev sat ind med få sekunder tilbage.
Fire minutter inde i dommerens tillægstid a fem ekstra minutter gjorde den tidligere Esbjerg-stjerne det nemlig igen, da han sendte alle tre point til AaB.
Med sejren bevarer AaB førstepladsen i NordicBet Ligaen, imens Vendsyssel nu halter efter i toppen.