3F Superligaen

Lykkelig Kvistgaarden slår fast: Går ikke ud med skade

Mathias Kvistgaarden fejrede sin genkomst i Brøndbys startopstilling med en scoring i første halvleg. Den unge angriber måtte dog lade sig udskifte i anden halvleg, men angriberen regner med at være klar til næste rundes kamp.

Kvistgaarden jubler efter scoring for Brøndby mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden var tilbage i Brøndbys startopstilling for første gang i 2024.

Det fejrede den 21-årige angriber med at pande sit mandskab foran midtvejs i første halvleg.

Det lignede længe kampens eneste mål, men efter en hektisk afslutning på kampen kom Viborg først på omgangshøjde, inden Brøndbys Ohi sikrede tre blå-gule point.

Og efter kampen var Kvistgaarden glad for sin indsats.

– Jeg havde sat mig et mål, at jeg skulle ind og skabe noget gejst og noget ravage, og det synes jeg, at jeg fik gjort, udtaler Kvistgaarden til Viaplay efter kampen.

Kvistgaarden scorede sit andet mål i dette forår mod Viborg, og den unge angriber var glad for at komme på måltavlen igen.

Kvistgaarden jubler efter scoring for Brøndby mod Viborg FF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Det betyder alt. Som angriber er det det du lever for, at være involvereret i mål. Det var dejligt, det var lækkert.

Kvistgaarden blev skiftet ud i det 83. minut, og det lignede at han gik ud med en skade. Men angriberen forsikrer, at der ikke er noget.

– Jeg går ikke ud med en skade. Der er ikke noget slemt.

Du er klar til søndag?

– Det regner jeg med, slutter Kvistgaarden.

Brøndby vandt 2-1 over Viborg på et klassemål i overtiden af Ohi Omoijuanfo. Dermed er Brøndby på førstepladsen i 3F Superligaen.

Brøndby slutter grundspillet hjemme mod Silkeborg IF næste søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P