Premier League

Ten Hag med dårligt nyt: Back færdig for denne sæson

Der er dårligt nyt for Manchester United, da manager Erik ten Hag melder, at en af klubbens backspillere næppe bliver klar til den resterende del af sæsonen.

Erik ten Hag under Manchester-derbyet mellem Manchester United og Manchester City.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Manchester United er hårdt ramt på venstrebackspositionen.

Her må klubbens manager, Erik ten Hag, både undvære Luke Shaw og Tyrell Malacia i øjeblikket.

Mens der er chancer for, at Shaw vender tilbage i løbet af sæsonen, så ser det værre ud for Malacia.

Den hollandske backspiller har længe været ude med en knæskade, mens Malacia også stadig har sin første kamp til gode i 23/24-sæsonen.

På et pressemøde kom ten Hag dog ikke med opløftende nyt om den 24-årige United-spiller.

– Jeg tror, at det bliver svært for ham at være til rådighed i denne sæson.

– Han er tilbage på banen, men ikke sammen med holdet, og processen har haft nogle tilbageslag.

– Han går stadig kun fremad stille og rolig, og sæsonen nærmer sig sin afslutning, siger Erik ten Hag ifølge Fabrizio Romano.

Manchester United hentede Tyrell Malacia i sommeren 2022 for 15 millioner euro i Feyenoord.

Her er det siden blevet til 39 kampe for hollænderen hos De Røde Djævle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P