Premier League

Salah i chok over Klopp-stop: Troede han ville forlænge

Når denne sæson slutter, slutter Jürgen Klopps træner-æra i Liverpool også. I et nyt interview med Sky Sports, fortæller Liverpools talisman, Mohamed Salah, hvad han tænker om sin egen fremtid og åbner op omkring, hvordan han fandt ud af, at Klopp ville stoppe.

Mohammed Salah blev noget overrasket, da han fandt ud af, at Jürgen Klopp havde i sinde at stoppe som Liverpool-træner.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

I Mohamed Salahs hoved var det slet ikke en mulighed, at Jürgen Klopp ville indstille Liverpool-karrieren til sommer.

Den succesfulde tyske cheftræner, annoncerede i starten af 2024, at han ikke vil fortsætte som Liverpool-træner efter den indeværende sæson. Meldingen chokerede hele fodboldverdenen.

Og det gjaldt også Liverpools egyptiske målmager, Salah, der ved synet af Klopps agent var sikker på, at vedkommende var tilstede i forbindelse med en kontraktforlængelse til den 56-årige tysker.

Både dette og nogle prognoser for sin egen fremtid, fortæller Salah om i et nyt interview med engelske Sky Sports.

– Vi havde et møde i klubben i løbet af formiddagen, hvilket vi ikke har normalt. Da jeg ankom så jeg Jürgen Klopps agent, og tænkte at han havde forlænget sin kontrakt med klubben.

– Men så sagde Virgil van Dijk til mig, at det var fordi, at han (Jürgen Klopp, red.) forlader klubben. Jeg tænkte bare: Hvorfor?, fortalte Salah om situationen til Sky Sports.

Men da Salah efterfølgende blev spurgt til, hvorvidt Klopps afgang kommer til at påvirke egypterens situation i Liverpool, kom Salah med en beroligende besked til Liverpool-tilhængerne.

– Nej (til om en ny træner påvirker hans situation i Liverpool, red.). En dag kommer jeg til at forlade klubben, men nej det bliver ikke, fordi Klopp forlader.

Det er der uden tvivl rigtig mange Liverpool-tilhængere, der er glade for at høre.

Egypteren har nemlig bidraget med hele 15 mål og ni assists i 21 Premier League-optrædener i indeværende sæson.

Klopp, Salah og resten af Anfield tager imod Manchester City søndag den 10. marts til et topbrag i Premier League. Kampen kan ses på See og Viaplay klokken 16:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P