NordicBet Ligaen

Officielt: Vendsyssel henter målmand i Allsvenskan

Vendsyssel FF har lørdag præsenteret klubbens nye målmand. Det drejer sig om den 27-årige Oscar Linnér, som senest har spillet for Brommarpojkarna i Allsvenskan.

Oscar Linnér præsenteres i Vendsyssel
Foto: Vendsyssel FF

For få dage slog Vendsyssel sin transferrekord, da man solgte målmanden Marcus Bundgaard.

Lørdag er erstatningen fundet, og det er den 27-årige svensker Oscar Linnér, som skal vogte det nordjyske bur.

Det meddeler klubben lørdag middag, forud for søndagens top- og lokalkamp mod AaB i NordicBet Ligaen.

Og Vendsyssel har handlet hurtigt, lyder det fra klubbens sportsdirektør i kølvandet på lørdagens tilgang.

– Vi skulle på den korte bane finde en erstatning efter salget af Marcus Bundgaard til IF Elfsborg, hvor vi er landet på Oscar Linnér, som udover at være en dygtig målmand, kommer med en god erfaring gennem hans mange Allsvenskan-kampe, udtaler sportsdirektør Christian Larsen.

Oscar Linnér præsenteres i Vendsyssel
Foto: Vendsyssel FF

– Oscar har været med i denne træningsuge med henblik på at lande en aftale, og vi har allerede nu fået et rigtig godt indtryk af ham både på og udenfor banen. Han er heller ikke lige til at overse med sine 199 cm og han er allerede landet rigtig godt i det nordjyske, slutter Christian Larsen.

Vendsyssel sælger keeper til svensk fodbold: Ny rekord

Målmanden kommer til på en kort kontrakt med udløb efter sæsonen. Han har tidligere været i AaB, og netop den nordjyske klub er modstanderen søndag klokken 15. Kampen kan ses på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P