Frendrup flået ud i pausen i Genoa-nedtur
Morten Frendrup nåede aldrig på banen i anden halvleg, da ham og to holdkammerater blev flået ud i pausen. Genoa endte med at tabe kampen 2-3 til Monza.
Det var en rædselsaften for Genoa.
Særligt rædselsfuld blev aftenen for blandt andre Morten Frendrup, da han blev pillet ud allerede i pausen.
Det gjorde han som en reaktion på, at hjemmeholdet Genoa allerede var bagud med 2-0 til AC Monza, da første halvleg blev fløjtet af.
Faktisk er det den anden kamp i træk, at den tidligere Brøndby-spiller bliver flået ud i pausen. Senest skete det mod Inter.
Alberto Gilardino, der er cheftræner i Genoa, har altså startet et kedeligt mønster for Frendrup, hvor det er ham, der må lade spilminutterne, når tingene ikke kører for mandskabet.
Og det så længe ud til, at det taktiske greb var helt rigtigt set.
Genoa kom nemlig tilbage fra 0-2, da de i det 68. minut scorede for anden gang og bragte lighed i regnskabet. Men så gik det alligevel galt.
I det 79. minut stod Paulo Maldini det rigtige sted for Monza, og så gjorde han det til kampens endelige resultat 2-3.
Dermed fortsætter den kedelige form for Genoa, der lige nu befinder sig på 12. pladsen i Serie A.