Bundesligaen

Stuttgart smadrer videre med ny sejr

VfB Stuttgart har gang i en forrygende sæson i den tyske Bundesliga, og fredag aften blev det til endnu en sejr.

VfB Stuttgart slår Union Berlin og Frederik Rønnow i Bundesligaen.
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Det var nok de færreste, der havde forudset den nuværende stilling i Bundesligaen så langt inde i sæsonen.

De fleste kender nok til historien om den bedste tyske rækkes tophold, Bayer Leverkusen, der fortsat har til gode at tabe en Bundesliga-kamp i denne sæson.

Leverkusen er dog ikke den eneste klub, der præsterer over forventning i det lange land syd for den danske grænse.

Således er VfB Stuttgart i dén grad i færd med en flot kampagne, og fredag aften blev det til en ny sejr, da Union Berlin blev sendt hjem med et 2-0-nederlag i bagagen.

Opgørets første mål faldt i det 19. minut, da Serhou Guirassy – som så mange gange før i denne sæson – kom på måltavlen.

I det 65. minut fordoblede Chris Fuhrich hjemmeholdets føring, og da gæsternes Andras Schafer få minuter senere så direkte rødt, var der ikke meget mere at rafle om.

Danske Frederik Rønnow startede inde for Union Berlin, mens Nikolas Nartey sad ude for Stuttgart med en knæskade.

Med sejren indtager VfB Stuttgart fortsat tredjepladsen i Bundesligaen, hvor man nu kun har et enkelt point op til Bayern München, der dog har spillet en kamp færre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P